Søg efter produkt...|Indtast søgeord og tast enter...
 


Retur & ombytning



BabyRiget.dk yder 14 dages returret gældende fra den dag, du modtager din vare.

Hvis du ønsker at sende din vare retur, skal du udfylde den vedlagte returseddel og vedlægge denne med returvaren.
Du er velkommen til at sende retur med den vedlagte returlabel fra GLS, hvilket koster 39 kr., som vil blive fratrukket dit returbeløb. Benytter du vores returlabel, sendes pakken forsikret og kan følges via Track & Trace. 
OBS: Benytter du den vedlagte GLS returlabel, er det yderst vigtigt, at pakken indleveres hos GLS pakkeshop (husk at få en kvittering).
Hvis pakken indleveres til et andet fragtselskab, vil BabyRiget blive pålagt et gebyr, som vil blive fratrukket dit returbeløb. 

Når du vil sende en vare retur skal du:
1. Pakke varen i original emballage, dvs. sko i æske osv.
2. Pakke varen forsvarligt ind, så den ikke beskadiges under transporten
3. Udfylde retursedlen og læg den i din returpakke
4. Evt. benytte den vedlagte returlabel til 39,- (beløbet bliver fratrukket dit returbeløb)


Du er naturligvis velkommen til ikke at benytte vores label og selv sørge for, at varen sendes retur til BabyRigets adresse. Vi anbefaler, at du sender pakken forsikret, da BabyRiget ikke kan holdes ansvarlig for eventuelle tab. Benytter du ikke vores returlabel, får du det fulde beløb for varen retur. OBS. Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen:

BabyRiget
Randkløve allé 56, 1.tv
2770 Kastrup


Når du sender varen retur, er det dit ansvar, at pakken kommer sikkert frem til os. Vi anbefaler derfor, at du altid får en kvittering for indleveringen til fragtfirmaet. Dette gælder både, når du benytter vores returlabel eller selv sender varen. Er det tilfældet, at din pakke bliver væk, er det dit ansvar at få erstatning af fragtfirmaet, du har anvendt.
Har du købt flere varer i samme ordre, har du mulighed for at sende én eller flere af varerne retur. Her gælder samme regler som ovenfor.

Du kan ikke fortryde dit køb fra BabyRiget ved at nægte at tage imod varen eller ved ikke at afhente den fra fx pakkeshop. Hvis du nægter at tage imod din vare, eller hvis du ikke selv sender varen retur, bliver BabyRiget pålagt en ekstra retur-fragtomkostning. Dette gælder således både ved "modtagelse nægtet" og ved "uafhentet pakke".  Denne ekstra udgift vil blive modregnet dit returbeløb, når returvaren refunderes.  

Ved ombytning skal du lægge en ny ordre og sende den gamle ordre retur. Her gælder samme regler for brug af returlabel.
 
Pengene retur
Pengene bliver tilbageført til samme konto som de blev trukket fra.
Anvend eventuelt en returlabel fra BabyRiget til din pakke til 39,-. Beløbet bliver fratrukket dit returbeløb.
Når vi har modtaget din returpakke, refunderer vi beløbet indenfor 1-5 hverdage. I travle perioder kan der gå op til 14 dage.
 
Gave retur
Har du fået en gave fra BabyRiget og ønsker at sende den retur, skal du følge de samme trin som nævnt ovenover. Det er vigtigt, at du sender telefonnummer og/eller ordrenummer med på den, der har bestilt varen, for at vi kan finde ordren i vores system.

Ønsker du et tilgodebevis, skal du sende en mail til info@babyriget.dk og oplyse dette samt din egen mail og telefonnummer og enten ordrenummeret på den medsendte faktura eller telefonnummeret på den, der har bestilt varen.

Ønsker du at ombytte til en anden størrelse, skal du lægge en ny ordre og sende den gamle ordre retur. Her gælder samme regler for brug af returlabel.

Ønsker du pengene retur for en gave skal du være opmærksom på, at pengene altid tilbageføres til det kort, som varen er købt med, da vi ikke har mulighed for at overføre til andet kontonummer.
 
Varens stand når du sender retur  
Varen skal returneres i en stand, så den kan sælges igen som ny. Det vil sige, at varen skal returneres i originalemballage, og at varen fremstår som ny og ubrugt. Hvis varen ved levering var forsynet med plombering, må denne ikke være brudt.

Ved returnering af en vare, må denne ikke bære præg af at være brugt på anden måde end, hvad der er nødvendigt for at fastslå, at varen fungerer. Har du f.eks. købt tøj fra Babyriget, kan du som i en fysisk butik prøve tøjet for at fastslå, om det er den rette størrelse og pasform, men ikke bruge tøjet yderligere, hvis du ønsker at få pengene retur. Varen må ligeledes ikke lugte af parfume eller røg mv.

Bærer varen præg af at være blevet brugt og derved har mistet værdi, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Hvor meget du får tilbage, afhænger af varens stand og derved handelsmæssige værdi.

Derudover skal der være mærker på tøjet, da det ellers ikke kan sælges til en ny modtager. Tøj skal i deres originale emballage, og sko skal ligeledes i deres originale æske igen ved returnering.

Det er dig, som hæfter, hvis der opstår en skade på varen under returneringen. Pak derfor varen forsvarligt ind.  
 
Reklamation
Ved reklamation på en vare bedes du sende et billede samt beskrivelse af fejlen eller manglen til info@babyriget.dk. Du vil herefter modtage yderligere information omkring sagen.

Hos BabyRiget har du altid 2 års reklamationsret, såfremt du kan fremvise en kvittering for dit køb. Vi anbefaler derfor, at du passer godt på din kvittering, så hjælper vi dig gerne, hvis der skulle blive problemer med din vare.

Indenfor 2 år har du således mulighed for at få varen repareret, ombyttet, afslag i prisen eller pengene tilbage, afhængig af den konkrete situation. Dette gør sig udelukkende gældende, hvis reklamationen er berettiget, og hvis fejlen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadevoldende adfærd. For varer med en begrænset holdbarhed, er din klagemulighed afgrænset af den holdbarhedsperiode, som BabyRiget har stillet dig i udsigt.  

Er der en fejl på din vare, skal du hurtigst muligt rette henvendelse til BabyRiget. Vi anbefaler, at du skriver til os på info@babyriget.dk, hvor du beskriver fejlen samt sender et billede af fejlen. Hvis reklamationen er berettiget, betaler BabyRiget for dine (rimelige) fragtomkostninger. Du får dækket dine fragtomkostninger ved at sende en kopi af din kvittering (for fragtudgifter) til info@babyriget.dk. Godkendes reklamationen ikke, skal du selv betale alle udgifter til fragt, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse. Det er dig, som har ansvaret for, at varen bliver sendt tilbage i forsvarligt emballage, og du har ligeledes ansvaret for pakken indtil vores modtagelse. Vi anbefaler derfor, at du gemmer postkvittering inkl. oplysninger om fragtomkostninger samt evt. track and trace nummer.

Bemærk, vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.  

Du kan læse mere om vores handelsbetingelser her